30/05/2025
Richard Leonard Kuklinski, bedre kendt som "Iceman", var en mand, hvis navn indgydte frygt i selv de mest hærdede kriminelle kredse. Han var en lejemorder, der ifølge egne udsagn dræbte over 200 mennesker i løbet af en karriere, der strakte sig over tre årtier, og arbejdede for flere italiensk-amerikanske mafiafamilier, herunder den berygtede Gambino-familie. Men hvem var denne mand, der formåede at leve et tilsyneladende normalt familieliv i forstæderne, mens han i al hemmelighed begik de mest grusomme forbrydelser? Denne artikel vil dykke ned i "Iceman" Kuklinskis mørke verden, fra hans brutale barndom til hans opfindsomme mordmetoder og den endelige arrestation.

- Barndommens Skygger og de Første Skridt mod Mørket
- Indtog i Mafiaens Rækker og Roy DeMeos Indflydelse
- Pseudonymet "Iceman" og de Koldblodige Metoder
- Det Dobbelte Liv: Familiemand og Lejemorder
- Jagten på "Iceman": Operation Iceman
- Retssagen og Døden i Fængslet
- Richard Kuklinskis Forbindelse til Jimmy Hoffas Forsvinden
- Ofte Stillede Spørgsmål om Richard "Iceman" Kuklinski
- Konklusion
Barndommens Skygger og de Første Skridt mod Mørket
Kuklinskis liv var præget af vold fra en tidlig alder. Født i Jersey City, New Jersey, i 1935, var han den anden af fire børn af polsk oprindelse. Hans far, Stanley Kuklinski, var en alkoholiker, der regelmæssigt tævede sin kone og sine børn. Moderen, Anna Kuklinski, der arbejdede på et kødforarbejdningsanlæg, var også yderst streng og tildelte ofte Richard tæsk. Da Kuklinski var blot fem år gammel, blev hans ældre bror Florian slået ihjel af faderen under en af hans mange voldelige udbrud. For at dække over mordet beordrede faderen moderen til at rapportere, at Florian var faldet ned ad trappen. Stanley forlod snart familien, og Richard blev overladt til at klare sig selv.
Denne traumatiske opvækst formede Kuklinski til en mand med et eksplosivt temperament og en chokerende vilje til at dræbe. Allerede som 13-årig begik han sit første mord. I 1948 overfaldt og tævede han Charley Lane, lederen af en teenagagebande kaldet "The Project Boys", der havde mobbet ham i lang tid. Efter en særlig slem omgang søgte Richard hævn og tævede Charley Lane ihjel med en tyk træstav. Han benægtede at have haft til hensigt at dræbe Lane, men offeret vågnede aldrig. For at forhindre identifikation dumpede Kuklinski Lanes lig fra en bro i South Jersey efter at have fjernet tænder og hugget fingerspidserne af med en økse. Liget blev aldrig fundet. Kuklinski fortsatte med at opsøge de andre drenge i banden og tævede dem næsten til døde med en metalstang. Han udtalte senere i HBO-dokumentaren "Ice Man: Confessions of a Mafia Hit Man" (1992), at det var den dag, han dræbte Charley Lane, at han lærte, at det var "bedre at give end at modtage". Ifølge hans egne udtalelser ville Kuklinski skade nogen blot for at få ham til at føle sig dårligt tilpas over noget. Hans største irritationsmoment var "højlydte mennesker", fordi de mindede ham om hans far. Han indrømmede også at have misbrugt dyr som barn, herunder at dræbe katte og hunde ved at torturere dem.
Indtog i Mafiaens Rækker og Roy DeMeos Indflydelse
Kuklinskis vej ind i organiseret kriminalitet begyndte gennem hans forhold til gangsteren Roy DeMeo, et frygtet medlem af Gambino-familien. Kuklinski startede med at udføre røverier og andre opgaver for familien, herunder piratkopiering af pornografiske bånd. Men hans talent for at dræbe blev hurtigt anerkendt, og han skilte sig ud blandt sine medarbejdere – en imponerende skikkelse på 196 cm og 136 kg. DeMeo besluttede at sætte ham på prøve. En dag kørte han Kuklinski ud i sin bil og parkerede på en bygade. DeMeo udvalgte derefter et tilsyneladende tilfældigt mål, en mand der luftede sin hund. Han beordrede Kuklinski til at dræbe ham. Uden at stille spørgsmål steg Kuklinski ud, gik hen mod manden, og da han passerede ham, vendte han sig om og skød manden i baghovedet. Fra da af var Kuklinski DeMeos foretrukne håndlanger.
Ifølge Kuklinski dræbte han i løbet af de næste tredive år et utal af mennesker – enten med skydevåben, kvælning, kniv eller gift. Det præcise antal er aldrig blevet fastsat af myndighederne, og Kuklinski selv hævdede på forskellige tidspunkter at have dræbt mellem 33 og 200 individer.
Pseudonymet "Iceman" og de Koldblodige Metoder
Kuklinski fik oprindeligt kaldenavnet "The Polack" af sine italienske forbindelser på grund af sin polske baggrund. Men det var hans isnende opfindsomhed i at bortskaffe lig, der gav ham det berygtede tilnavn "Iceman". Han eksperimenterede med at sløre dødstidspunktet for sine ofre ved at fryse deres lig i en industriel fryser. Kuklinski hævdede selv, at han brugte en Mister Softee isbil til dette formål, selvom FBI tvivler på denne påstands sandhed. Senere fortalte han forfatteren Philip Carlo, at han fik ideen fra en anden lejemorder med kaldenavnet "Mister Softee", der kørte en Mister Softee-lastbil for at virke diskret. Kuklinskis metode blev afsløret af myndighederne, da han engang undlod at lade et af sine ofre tø ordentligt op, før han bortskaffede liget en varm sommernat, og retsmedicineren fandt isklumper i ligets hjerte.
Kuklinski blev venner med Robert Pronge, manden med kaldenavnet Mister Softee. Pronge var angiveligt en militærtrænet sprængstofekspert, og det var fra ham, Kuklinski lærte de forskellige metoder til at bruge cyanid til at dræbe sine ofre. Kuklinski udtalte også, at Mister Softee var "ekstremt skør". I 1984 blev Robert Pronge fundet skudt ihjel i sin lastbil. De fleste mente, at Kuklinski var gerningsmanden, men morderen blev aldrig fundet. Det var en ironisk skæbne for den mand, der forsynede "Iceman" med hans foretrukne gift.
Kuklinski foretrak brugen af cyanid, da det dræbte hurtigt og var svært at spore i en toksikologisk test. Han administrerede det på forskellige måder: ved injektion, ved at lægge det i personens mad, som aerosolspray, eller ved blot at spilde det på offerets hud. En af hans foretrukne metoder til bortskaffelse af et lig var at placere det i en 200-liters olietønde. Andre bortskaffelsesmetoder omfattede partering, begravelse eller placering af liget i bagagerummet på en bil, der derefter blev presset sammen på en skrotplads. Han hævdede også at have efterladt lig siddende på parkbænke mere end én gang.
Her er en oversigt over nogle af Richard Kuklinskis foretrukne mord- og bortskaffelsesmetoder:
| Mordmetode | Bortskaffelsesmetode | Kendetegn |
|---|---|---|
| Skydevåben (pistol, haglgevær, armbrøst) | Nedfrysning af lig | Sløring af dødstidspunkt, gav ham navnet "Iceman" |
| Kvælning (med ledning, hænder) | 200-liters olietønder (med cement) | Ofte dumpet på offentlige steder eller i vand |
| Kniv (stik) | Partering af lig | Gjorde ligene lettere at transportere og skjule |
| Gift (især cyanid) | Begravelse | Simpelt, men krævede en passende lokation |
| Bilbomber | Bilpresser på skrotplads | Effektiv, men krævede adgang til sådanne faciliteter |
| Rotter (i huler) | Efterladt på parkbænke | Ukonventionelt, sjældent og yderst sadistisk |
Det Dobbelte Liv: Familiemand og Lejemorder
På trods af Kuklinskis påstande om at være en hyppig lejemorder for DeMeo, hævdede ingen af DeMeos besætningsmedlemmer, der senere blev vidner for regeringen, at Kuklinski var involveret i de mord, de begik. Han blev kun fotograferet én gang i Gemini Lounge, og han besøgte angiveligt klubben for at købe et håndvåben fra Brooklyn-gruppen. Kuklinski hævdede engang at have været ansvarlig for mordet på Roy DeMeo i 1983, selvom tilgængeligt bevis og vidnesbyrd peger på, at morderne var DeMeos egne besætningsmedlemmer Joseph Testa og Anthony Senter samt DeMeos overordnede i Gambino-familien, Anthony Gaggi.
Ifølge Kuklinski mødte og giftede han sig med Barbara Pedrici, og fik senere to døtre og en søn, på samme tid som han angiveligt var en karriere-lejemorder. Hans familie og naboer var aldrig klar over hans aktiviteter, men troede i stedet, at han var en succesrig forretningsmand. Nogle gange ville han stå op og forlade huset når som helst på dagen eller natten for at udføre et job, selvom det var midt under middagen.
Det var dette dobbelte liv, der gjorde ham så uhyggelig. For omverdenen var han en almindelig mand, men bag facaden var han en koldblodig morder. Hans kone Barbara har beskrevet, hvordan han havde to tydelige sider: Den Gode Richard og Den Dårlige Richard. Den Gode Richard kunne være kærlig, generøs og beskyttende. Men den sorte stemning betød ting som at tæve hende, true hende, jage hende i bil og endda tæve sig selv, når han ikke kunne komme til hende. Der var ingen måde at forudsige, hvornår Den Dårlige Richard ville dukke op, og ingen måde at vide, hvad han kunne finde på. Denne evne til at "kompartmentalisere" sine følelser og handlinger var en afgørende faktor for hans lange karriere som morder.
Jagten på "Iceman": Operation Iceman
Da myndighederne endelig indhentede Kuklinski i 1986, baserede de deres sag næsten udelukkende på vidneudsagn fra en undercover-agent. New Jersey State Police-detektiv Pat Kane startede sagen seks år før arrestationen, og efterforskningen involverede en fælles operation med New Jerseys Attorney General's Office og Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (ATF). Specialagent Dominick Polifrone havde undercover-erfaring og specialiserede sig i mafia-sager.
Kane rekrutterede Phil Solimene, en nær ven af Kuklinski, som introducerede undercover-agent Polifrone til morderen. Polifrone, der udgav sig for at hedde Michael Dominick Provenzano eller blot "Dom", opførte sig, som om han ville hyre Kuklinski til et hit. Han optog Kuklinski, der i detaljer fortalte, hvordan han ville udføre mord. Det tog over halvandet år at opbygge tillid, men Kuklinski afslørede overraskende meget til Dom, hvilket indikerede enten hans arrogance eller hans plan om at dræbe Dom senere. Han pralede af sine cyanidmetoder og talte om den mand, han havde frosset. Disse optagelser var en guldgrube for anklagemyndigheden.
Da statspolitiet og føderale agenter gik ud for at arrestere Kuklinski, blokerede de hans gade. Det krævede flere betjente at overmande ham. Under anholdelsen blev fru Kuklinski også anholdt og sigtet for våbenbesiddelse, fordi bilen var registreret i hendes navn. En politibetjent satte sin støvle på ryggen af hende under tilbageholdelsen, hvilket rasende Kuklinski og var en af grundene til, at de havde brug for flere betjente for at bringe ham ned. Konens arrestation blev et vigtigt pressionsmiddel for myndighederne.

Retssagen og Døden i Fængslet
I 1988 dømte en domstol i New Jersey Kuklinski for fem mord og idømte ham på hinanden følgende livstidsdomme, hvilket gjorde ham uegnet til prøveløsladelse før han fyldte 110 år. I 2003 erklærede han sig skyldig i mordet på NYPD-detektiv Peter Calabro i 1980 og fik yderligere 30 år. I Calabro-mordet, hvor Sammy "The Bull" Gravano også var sigtet, sagde Kuklinski, at han parkerede sin varevogn på siden af en smal vej og tvang andre bilister til at sænke farten for at passere. Han lå i en snedrive, indtil Calabro kom forbi kl. 2 om natten, trådte derefter ud og skød ham med et haglgevær.
Retssagen mod Kuklinski for mordene på Daniel Deppner og Gary Smith begyndte den 25. januar 1988. Anklagemyndigheden søgte dødsstraf. Sagen var stort set baseret på indicier, da ingen vidner kunne bekræfte at have set Kuklinski begå mordene. Dog havde de et par ess i ærmet. Rich Patterson, der næsten havde giftet sig med en af Kuklinskis døtre, indrømmede, at han uvidende havde hjulpet Kuklinski med at transportere et lig. Barbara Deppner vidnede om, at hendes eksmand havde fortalt hende, at Kuklinski havde til hensigt at dræbe Smith. Percy House, en tidligere formand for biltyveriringen, bekræftede Kuklinskis indrømmelse af begge mord. Da forsvareren forsøgte at miskreditere House, pegede Kuklinski en imaginær pistol mod manden, hvilket overbeviste juryen om vidnets troværdighed.
Agent Polifrone vidnede også og beskrev sine møder med Kuklinski. Dele af båndoptagelserne blev afspillet for juryen, herunder beskrivelsen af, hvordan man bruger cyanid i mad. Forsvareren hævdede, at Kuklinskis udtalelser til Polifrone blot var praleri, men anklageren hyrede den anerkendte retsmediciner Michael Baden, der forklarede, at cyanid nedbrydes i kroppen, og at der efter få dage ikke er spor af det, bortset fra lyserøde pletter på huden, der indikerer iltmangel – hvilket stemte overens med fotos af begge lig. Juryen fandt Richard Kuklinski skyldig, men han fik ikke dødsstraf, da der manglede direkte øjenvidneudsagn. Som led i en aftale indrømmede Kuklinski også mordene på Malliband og Masgay, og han fik yderligere livstidsdomme. Han ville først være berettiget til prøveløsladelse som 111-årig.
Under sin fængsling gav Kuklinski interviews til anklagere, psykiatere, kriminologer, forfattere og tv-producenter om sin kriminelle karriere, opvækst og privatliv. To dokumentarfilm, med interviews af Kuklinski af Dr. Park Dietz, blev sendt på HBO efter interviews i 1991 og 2001. Philip Carlo skrev også en bog i 2006, med titlen "The Ice Man". I et interview hævdede Kuklinski, at han aldrig ville dræbe et barn og "sandsynligvis ikke ville dræbe en kvinde". Dog fortalte han ifølge en af sine døtre engang, at han ville være nødt til at dræbe hende og hendes to søskende, hvis han skulle tæve hendes mor ihjel i et raserianfald. Samtidig har hans kone Barbara udtalt, at han aldrig faktisk gjorde børnene ondt. Han tilstod også, at han engang ville bruge en armbrøst til at udføre et hit, men ikke uden at "teste" den først. Mens han kørte sin bil, spurgte han en tilfældig mand om vej, skød ham i panden med armbrøsten og udtalte, at pilen "gik halvvejs ind i hans hoved". Han hævdede også, at han ved flere lejligheder ville kidnappe sine ofre, og i stedet for konventionelt at myrde dem, bandt han deres hænder og fødder med tape. Derefter efterlod han ofrene i en hule i vildmarken, hvor de blev spist levende af rotter, tiltrukket af ofrenes skrig. Kuklinski hævdede, at han filmede disse dødsfald som bevis for køberen, at folk led før døden. I et interview tilstod Kuklinski, at han kun fortrød ét mord, som han anså for særligt grusomt. Da han var ved at dræbe en mand, begyndte manden at bede til Gud for sit liv. Kuklinski fortalte ham, at han ville give Gud 30 minutter til at redde ham, men når tiden var udløbet, ville han blive dræbt. At tvinge manden til at vente 30 minutter på sin død opfattede Kuklinski som sit mest sadistiske mord.
Kuklinski døde som 70-årig kl. 01:15 den 5. marts 2006. Han befandt sig på en sikret afdeling på St. Francis Medical Center i Trenton, New Jersey. Tidspunktet for hans død er blevet kaldt mistænkeligt; Kuklinski skulle vidne om, at tidligere Gambino-mafiaboss Sammy "The Bull" Gravano havde beordret ham til at myrde New York Police Department-detektiv Peter Calabro. Kuklinski havde indrømmet at have myrdet Calabro med et haglgevær natten til den 14. marts 1980. Han benægtede at have vidst, at Calabro var politibetjent, men sagde, at han ville have myrdet ham uanset. På det tidspunkt, hvor Kuklinski skulle vidne, var Gravano allerede fængslet for en urelateret anklage. Kuklinski udtalte også til familiemedlemmer, at han troede, "de" forgiftede ham. Få dage efter Kuklinskis død frafaldt anklagerne alle anklager mod Gravano og sagde, at der uden Kuklinskis vidneudsagn var utilstrækkeligt bevis til at fortsætte. Efter anmodning fra Kuklinskis familie undersøgte retsmediciner Michael Baden resultaterne af Kuklinskis obduktion for at fastslå, om der var bevis for forgiftning. Baden konkluderede, at han døde af naturlige årsager.
Richard Kuklinskis Forbindelse til Jimmy Hoffas Forsvinden
I april 2006 dukkede nyhedsrapporter op, der hævdede, at Kuklinski havde tilstået over for forfatteren Philip Carlo, at han var en del af en gruppe, der kidnappede og myrdede den berømte fagforeningsleder Jimmy Hoffa. Under det tidligere HBO-interview benægtede han dog enhver viden om Hoffas skæbne. Kuklinski hævdede, at han kun havde hørt rygter, specifikt at Hoffa var blevet dræbt, lagt i en tønde, placeret i en japansk bil, der blev presset sammen med andre biler, og sendt oversøisk. Disse påstande er aldrig blevet bekræftet.
Ofte Stillede Spørgsmål om Richard "Iceman" Kuklinski
Hvorfor blev Richard Kuklinski kaldt "Iceman"?
Han fik tilnavnet "Iceman" på grund af sin usædvanlige metode til at fryse lig af sine ofre for at sløre dødstidspunktet og forvirre efterforskere. Han opbevarede angiveligt lig i industrielle frysere, og ifølge nogle beretninger, endda i en isbil.
Hvor mange mennesker dræbte Richard Kuklinski?
Kuklinski hævdede selv at have dræbt mellem 33 og 200 mennesker i løbet af sin kriminelle karriere. Myndighederne har dog kun kunnet knytte ham direkte til et mindre antal mord, men det antages bredt, at det reelle tal er betydeligt højere.
Hvilke mafiafamilier arbejdede Richard Kuklinski for?
Kuklinski arbejdede primært for Gambino-kriminalitetsfamilien, især som håndlanger for Roy DeMeo, en frygtet capo i familien. Han havde også forbindelser til andre organiseret kriminelle grupper.
Hvordan blev Richard Kuklinski fanget?
Han blev fanget gennem en langvarig undercover-operation ledet af New Jersey State Police og ATF. En undercover-agent, Dominick Polifrone, udgav sig for at være en gangster og optog Kuklinski, mens han pralede af sine mord og planlagde nye.
Døde Richard Kuklinski af naturlige årsager, eller blev han forgiftet?
Officielt døde Kuklinski af naturlige årsager i fængslet. Dog opstod der mistanke om forgiftning, da hans helbred pludselig forværredes kort før han skulle vidne mod en mafiafigur, Sammy "The Bull" Gravano. En retsmediciner konkluderede dog, at der ikke var bevis for forgiftning.
Hvad var Richard Kuklinskis foretrukne mordvåben?
Han brugte en række mordvåben, herunder skydevåben, knive, og metoder som kvælning. Han foretrak dog at bruge cyanid, da det var hurtigtvirkende og svært at spore, og han eksperimenterede med forskellige måder at administrere det på.
Konklusion
Richard "Iceman" Kuklinski forbliver en af de mest notoriske og gådefulde figurer i amerikansk kriminalhistorie. Hans evne til at adskille sit brutale, koldblodige liv som lejemorder fra sit tilsyneladende normale familieliv er et skræmmende vidnesbyrd om den menneskelige psykes mørkeste afkroge. Selvom han tilbragte sine sidste år bag tremmer, fortsætter historien om "Iceman" med at fascinere og skræmme, et evigt minde om en mand, der i sandhed levede op til sit isnende tilnavn.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Den Kolde Sandhed om "Iceman" Kuklinski, kan du besøge kategorien Iskrem.
