Is-sodaens Mysterium: Hvem Opfandt Den?

Is har altid været en kilde til glæde og forfriskning, men dens historie er dybere og mere fascinerende, end mange forestiller sig. Fra oldtidens kongelige delikatesser til nutidens masseproducerede nydelse har isen gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling. Og midt i denne udvikling opstod en særlig drik, der forener den cremede, kolde is med den sprudlende, forfriskende sodavand: is-sodaen. Men hvem kan vi takke for denne geniale opfindelse, der har glædet ganer i generationer? Lad os dykke ned i en sød og sprudlende historie for at finde svaret.

En Historisk Rejse: Fra Antikken til Amerikansk Masseproduktion

Isens historie strækker sig tusinder af år tilbage. Forestil dig de travle markeder i det antikke Athen, hvor studerende af Hippokrates opmuntrede til indtagelse af sne blandet med frugt og honning som en forfriskende delikatesse. I det gamle Kina tog man det et skridt videre og frøs en blanding af mælk og risbudding ved at nedsænke den i saltbelagt sne – en primitiv, men effektiv metode til at skabe en tidlig form for isdessert.

Også de romerske kejsere var glade for frosne lækkerier. De fik is bragt ned fra bjergene til Rom for at skabe udsøgte frosne frugtretter. Ved middelalderen var is kendt i Europa, og et århundrede før den amerikanske revolution dukkede opskrifter på dens produktion op i Frankrig, kort efter fulgt af engelske kogebøger. Is var dog på dette tidspunkt stadig en eksklusiv vare, forbeholdt de få.

Der er en udbredt myte om, at Thomas Jefferson bragte is til Amerika fra Frankrig. Men dette er ikke korrekt, da opskrifter på is faktisk optrådte i pennsylvanske magasiner, før han overhovedet blev født. Ikke desto mindre var Jefferson en stor fan, ligesom George Washington. Optegnelser fra en butiksejer i New York viser, at Washington alene i 1790 brugte hele 200 dollars på is – et svimlende beløb på den tid.

Det var de religiøse samfund, især kvækerne, der introducerede is til Amerika, og Philadelphia blev hurtigt berømt for kvaliteten af dens konfekture. I dagene før moderne køling var is en luksusvare, en nydelse for de velhavende, da den var dyr at producere og opbevare. Den blev fremstillet ved at nedsænke blandingen af fløde, sukker og smagsgivere i isvand blandet med salt. Denne metode, kendt som den franske potte-metode, sænkede vandets frysepunkt og absorberede varmen fra flødeblandingen. I Frankrig brugte man en anordning kaldet en "sorbetiere", udstyret med et låg og et håndtag forbundet til en padle til omrøring af blandingen, mens den frøs.

George Washington, der havde is-huse på Mount Vernon, var især glad for ferskenis, serveret med ahornsirupsmakroneret flødeskum. Smagsgivere til is i det koloniale Amerika omfattede forskellige lokale bær, ahornsirup, melasse, vaniljestænger (som var meget dyre), chokolade, græskar og meloner, nødder og nektar. Is med peber og andre krydderier var også velkendt. Medmindre man selv havde midlerne til at lave den, skulle den bestilles i forvejen.

Isen blev bestilt fra små konfektureforretninger, som i mange tilfælde fik opskrifterne udleveret. Mens Thomas Jefferson tjente som Washingtons udenrigsminister, forsynede han sin isleverandør med en 18-trins opskrift på vaniljeis, skrevet med hans egen hånd og bevaret i Library of Congress. Jefferson foretrak sin is serveret oven på vafler kendt som Savoy-kager, og han var så betænksom at inkludere opskriften på bagsiden af isopskriften.

Først i midten af det nittende århundrede startede masseproduktionen af is i Amerika, da en mejerist fra Maryland byggede en fabrik til at producere is af sin overskudsfløde, som ellers ville være gået til spilde. I 1851 byggede han en isfabrik i Pennsylvania, flyttede snart til Baltimore og udvidede til flere byer før borgerkrigen. Med indførelsen af masseproduktion og kommercielle is-huse blev is en populær madvare, tilgængelig for alle, hvor den tidligere var forbeholdt eliten. Efter borgerkrigen blev den vildt populær, da amerikanerne fandt nye måder at smage og indtage den på, udover blot fra en skål med en ske. Dette banede vejen for nye is-kreationer som isvafler, is-soda, sundaes, banana splits og is i barer og sandwiches.

Is-sodaens Fødsel: En Amerikansk Klassiker fra Apoteket

Forestil dig et populært hangout-sted i 1950'ernes Amerika – sodavandsbaren, et symbol på ungdom og første dates. Men disse etablissementer, kendt som "soda fountains", fik deres start langt tidligere, i 1850'erne. Det var dengang, hvor apoteker og drogister begyndte at tilbyde såkaldte "kurerende" tonika. Disse tonika indeholdt typisk smagsgivende medicinske ekstrakter (og meget ofte kokain!) blandet i sodavand. Med tiden udvidede sodavandsbarerne deres menuer til at omfatte mindre kurerende, men mere velsmagende muligheder som milkshakes, is-sodaer (også kendt som ice cream floats) og sundaes.

Selvom de gammeldags sodavandsbarer for det meste er forsvundet i dag, lever deres iskolde tilbud videre i isbutikker og diners. Tag for eksempel den elskede sommerforfriskning, is-sodaen. Det er præcis, hvad navnet antyder: et højt, koldt glas sodavand (enten fra dåse eller lavet derhjemme ved at røre sirup i danskvand) med et par skefulde is i. Denne klassiske amerikanske godbid blev født i Philadelphia i 1876 og har bestået lige siden. Den simple, men geniale kombination af brusende sodavand og cremet is skabte en øjeblikkelig succes, der fortsat fascinerer og forfrisker.

Hvad er Flødesoda? Og hvem opfandt den?

Flødesoda, også kendt som creme soda, er en sød læskedrik. Den er generelt vaniljebaseret og minder i smagen om en smeltet is-soda, men et bredt udvalg af variationer findes verden over. Spørgsmålet om, hvem der opfandt flødesodaen, har flere svar, da forskellige patenter og udviklinger har bidraget til dens historie.

Alexander C. Howell fra Vienna, New Jersey, fik den 27. juni 1865 et patent på "cream soda-water". Howells flødesodavand blev lavet med natriumbicarbonat, vand, sukker, æggehvider, hvedemel og "ethvert af de sædvanlige smagsstoffer – såsom citronolie, vaniljeekstrakter, ananas, efter smag". Før den blev drukket, blev flødesodavandet blandet med vand og en syre, såsom vinsyre eller citronsyre. Dette var en tidlig form for koncentreret flødesoda.

I Canada fik James William Black fra Berwick, Nova Scotia, et amerikansk patent den 8. december 1885 og et canadisk patent den 5. juli 1886 på "ice-cream soda". Blacks is-soda, som indeholdt piskede æggehvider, sukker, limesaft, citroner, citronsyre, smagsstoffer og natriumbicarbonat, var en koncentreret sirup, der kunne genoprettes til en brusende drik ved at tilføje almindeligt isvand. Dette peger på en mere direkte forfader til den moderne is-soda, selvom det stadig var en sirup.

I USA hjalp Ugo H. Sodini med at bane vejen for skabelsen af vaniljeflødesoda, hvilket yderligere bidrog til drikkens udvikling og popularitet. Det er altså ikke én enkelt person, men en række opfindere og innovatører, der har formet flødesodaens og is-sodaens historie.

En Verden af Smag: Flødesoda Varianter Globalt

Flødesoda har spredt sig til alle verdenshjørner, og med den spredning er der opstået et væld af unikke variationer, der afspejler lokale præferencer og traditioner. Fra farverige versioner til særlige smagskombinationer, flødesoda er langt fra en ensartet drik. Her er et overblik over, hvordan denne søde læskedrik har udviklet sig rundt om i verden:

Nord- og Sydamerika

• USA: Her er flødesoda ofte vaniljebaseret og enten klar eller farvet lys gyldenbrun eller lyserød. Der findes også røde, orange og blå varianter. Populære mærker inkluderer Zevia Cream Soda.
• Canada: I Canada er flødesoda for det meste lyserød, selvom klare versioner kan findes i Quebec og Atlanterhavsregionen. Nogle mærker som Fanta markedsfører klar flødesoda landsdækkende. Mange mærker har et langvarigt, skummende hoved.
• Caribien og Latinamerika: Flødesoda serveres ofte som en "rød sodavand", især Fanta's Red Cream Soda. Champagne cola (også stavet "kola"), en læskedrik, der ligner flødesoda, er udbredt i hele regionen. I Caribien er der flere populære mærker af klar, vaniljesmagende flødesoda.

Oceanien

• Australien: Her findes to tydeligt forskellige farvede sodavand: rød og brun, begge normalt kaldet "creaming soda". Nogle mærker som Bickford's bruger dog udtrykket "creamy soda". Næsten alle varianter er overvejende vaniljebaserede, men røde eller lyserøde varianter introducerer hindbærsmag. En anden lokal variant produceret af Golden Circle er vanilje- og frugtsmagende og farvet gul for at adskille den fra eksisterende mærker. Mere traditionelle brune varianter er også tilgængelige, men mindre almindelige. Mærker inkluderer Kirks' Sno Drop, Tarax, River Port, Hartz, Saxby's, Bert's Snowette og Schweppes. Bundaberg Burgundee creaming soda er baseret på røde druer og laves skiftevis af andre producenter under navnet portello. Udtrykket "creaming soda" refererer til selve drikken, hvorimod kombinationen af sodavand og is kaldes en "spider".
• New Zealand: Her kendes den som "creaming soda", "ice cream soda", "chill drink" eller "cream soda", selvom smagsforskellene er minimale. Den er normalt en lys gul farve eller en hvid, uigennemsigtig farve. Det er en af de mange smagsvarianter, der sælges af Foxton Fizz og Golden Circle.

Europa

• Holland: Et mærke kaldet UGGO sælges i Holland, som tilbyder flere forskellige smagsvarianter af flødesoda. Det surinamske læskedrikmærke Fernandes, der er bredt tilgængeligt i landet, sælger flødesoda under navnet Green Punch; som navnet antyder, er den grøn i farven. Schweppes Cream Soda, importeret fra Hong Kong, samt A&W og Old Jamaica Cream Soda sælges også her.
• Irland: Irland har et mærke af klar vaniljesmagende flødesoda kaldet Country Spring. Cream Soda lavet af A.G. Barr sælges og forbruges også bredt der.
• Storbritannien: I Storbritannien fremstiller A.G. Barr (det skotske firma, der laver IRN BRU) og Ben Shaw's (et Cott-mærke) deres egne mærker af flødesoda, som begge er klare og vaniljesmagende. Nogle supermarkedskæder sælger den også under deres respektive egne mærker.
• Finland: Et mærke kaldet Sun'n Cream Soda laves af det finske bryggeri Nokian Panimo. De har også en variation kaldet Orange Cream Soda, med et strejf af appelsinsmag.

Asien

• Hongkong: Swire Coca-Cola Company markedsfører en gul Schweppes Cream Soda. Nogle mennesker nyder flødesoda i et 1:1-forhold med frisk mælk.
• Japan: I Japan er "cream soda" (クリームソーダ) et udtryk, der bruges om en is-soda lavet med melonsmagende sodavand (メロンソーダ) toppet med en kugle vaniljeis.
• Malaysia: F&N eller Fraser and Neave-mærket laver en klar is-soda, der sælges i en blå emballage.
• Pakistan: Pakistans populære mærke er Pakola Ice Cream Soda, som er grøn i farven.
• Sri Lanka: Elephant House Cream Soda er den mest populære læskedrik. Coca-Cola Beverages Sri Lanka lancerede deres nyeste smag, Fanta Cream Soda, i juli 2009.
• Thailand: Hale's Trading producerer Hale's Blue Boy Brand Cream Soda Flavoured Syrup, en grønfarvet, rose/blomstersmagende cordial. Denne blandes 1 del vand til 4 dele sodavand for at få en flødesodadrik, meget lig den sydafrikanske Creme Soda, eller kan bruges som smagsgiver i skrabede isdesserter. Mirinda producerer også en grøn, flødesmagende sodavand.
• Arabiske lande: Canada Dry tilbyder en flødesodasmag.

Afrika

• Mayotte, Comorerne, Sydafrika, Eswatini og Zimbabwe: Flødesoda sælges under mærket Sparletta Creme Soda, et produkt fra Coca-Cola-selskabet. Den er grøn i farven.

Sammenligning af Is-soda og Flødesodaens Evolution

For at give et klarere billede af de to drikkes udvikling kan vi se på nogle nøglepunkter i deres historie:

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Is-soda og Flødesoda

Hvem opfandt is-sodaen?

Is-sodaen, også kendt som "ice cream float", blev født i Philadelphia i 1876. Selvom en specifik opfinder ikke er navngivet i historiske optegnelser, opstod den sandsynligvis i de populære sodavandsbarer, der var udbredt på apoteker i midten af 1800-tallet. Disse steder begyndte at udvide deres menuer ud over medicinske tonika til at omfatte forfriskende drikkevarer, og kombinationen af sodavand og is opstod som en naturlig og populær udvikling.

Hvornår blev is-soda populær?

Is-sodaen blev populær i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede, især i forbindelse med sodavandsbarernes fremkomst. Dens popularitet voksede betydeligt i 1950'erne, hvor sodavandsbarerne blev et ikonisk og "sundt" mødested for teenagere og et populært sted for første dates. Selvom sodavandsbarerne for det meste er forsvundet, forbliver is-sodaen en elsket klassiker.

Hvad er forskellen på is-soda og flødesoda?

Is-soda (ice cream float) er en drik, der består af en sodavand med en eller flere skefulde is (oftest vaniljeis) i. Den laves typisk frisk ved servering. Flødesoda (cream soda) er derimod en færdigblandet læskedrik, der smager sødt og ofte vaniljebaseret, og som minder om smagen af en smeltet is-soda. Flødesoda findes i mange forskellige farver og smagsvarianter verden over, og den indeholder ikke nødvendigvis is, medmindre den serveres som en "float".

Hvorfor var is tidligere en luksusvare?

Før moderne køleteknikker var is en luksusvare, primært på grund af de høje omkostninger og den logistiske udfordring ved produktion og opbevaring. Is skulle skaffes fra naturlige kilder (f.eks. bjerge eller frosne søer) og transporteres, ofte over lange afstande. Fremstillingen krævede en arbejdskrævende proces, såsom den franske potte-metode, hvor en blanding af fløde, sukker og smagsstoffer blev nedsænket i isvand med salt for at fryse. Disse faktorer gjorde is ekstremt dyr og forbeholdt de velhavende.

Hvilken rolle spillede apoteker i is-sodaens historie?

Apoteker og drogister spillede en central rolle i is-sodaens tidlige historie. I 1850'erne begyndte mange apoteker at installere "soda fountains", hvor de tilbød medicinske tonika blandet med sodavand. Disse tonika var ofte ubehagelige i smagen, og for at gøre dem mere palatable begyndte apotekerne at tilføje smagsstoffer og senere endda is. Over tid udviklede disse sodavandsbarer sig fra primært medicinske udleveringssteder til populære sociale mødesteder, der serverede en bred vifte af forfriskende drikkevarer, herunder is-sodaen.

Fra de antikke civilisationers frosne delikatesser til de sprudlende sodavandsbarer i det 20. århundrede er is-sodaens rejse en hyldest til menneskelig opfindsomhed og kærligheden til søde sager. Næste gang du nyder en forfriskende is-soda eller en flødesoda, kan du tænke på den rige historie og de mange opfindere, der har bidraget til denne vidunderlige drik.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Is-sodaens Mysterium: Hvem Opfandt Den?, kan du besøge kategorien Dessert.